Tilknytningsteorien: Tryg, Ængstelig eller Desorganiseret

Tilknytningsteorien er en psykologisk, evolutionær og etologisk teori, der vedrører de stærke følelsesmæssige bånd mellem mennesker.

Tilknytningsteorien blev først foreslået af psykoanalytikeren John Bowlby i 1950’erne og videreudviklet af psykologen Mary Ainsworth i 1960’erne og 1970’erne. Bowlby mente, at tidlige relationer til omsorgspersoner spiller en afgørende rolle i et barns socioemotionelle udvikling og har en vedvarende indvirkning på deres opførsel og psykisk helbred.

Teorien fokuserer især på tilknytningen mellem børn og deres primære omsorgspersoner. Bowlby formulerede ideen om at børn har en medfødt drift til at danne tilknytning til en omsorgsperson, fordi denne tilknytning øger deres chancer for overlevelse.

Mary Ainsworth udviklede dette koncept yderligere gennem hendes arbejde med “den fremmede situation”. Det er en undersøgelsesmetode, der bruges til at evaluere barnets tilknytningsstil baseret på dets adfærd, når det bliver adskilt fra og genforenet med sin omsorgsperson.

Ainsworth identificerede fire forskellige tilknytningsstile:

1. Tryg tilknytning: Børn med tryg tilknytning føler sig trygge og sikre, når deres omsorgsperson er i nærheden. De bruger omsorgspersonen som en sikker base til at udforske deres omgivelser.
2. Ængstelig-ambivalent tilknytning: Børn med denne tilknytningsstil er usikre og kan være meget følelsesmæssigt afhængige af deres omsorgsperson. De kan blive meget oprevet, når de er adskilt fra omsorgspersonen.
3. Ængstelig-undgående tilknytning: Disse børn undgår eller ignorerer omsorgspersonen, og viser lille følelsesmæssig reaktion, når omsorgspersonen forlader eller vender tilbage.
4. Desorganiseret/desorienteret tilknytning: Børn med denne tilknytningsstil viser en blanding af adfærd og kan virke forvirrede eller desorienterede. Deres reaktioner på omsorgspersonen er ofte uforudsigelige og modstridende.

Tilknytningsteorien er blevet et centralt emne indenfor udviklingspsykologi og har bidraget betydeligt til vores forståelse af barndomsudvikling og interpersonelle relationer.

Tilknytningsstile i Praksis: Eksempler fra Virkelighedens Verden

1. Tryg tilknytning: Lille Emma er glad for at udforske legepladsen, mens hendes mor sidder på en bænk og ser på. Når en ny voksen kommer hen til Emma, bliver hun lidt nervøs og løber tilbage til sin mor for at sikre sig, at alt er i orden. Når hun får sin mors bekræftelse, vender hun trygt tilbage til sin leg.
2. Ængstelig-ambivalent tilknytning: Lille Sofie klamrer sig til sin far, hver gang de er i en ny situation. Selv i deres hjem kan hun blive meget oprevet, hvis hendes far går ud i køkkenet for at lave aftensmad. Når han vender tilbage, virker hun både lettet og vred på ham for at have forladt hende.
3. Ængstelig-undgående tilknytning: Lille Noah ignorerer ofte sin mor, når hun kommer for at hente ham i børnehaven. Selvom hans mor er væk i længere tid, viser han sjældent nogen følelsesmæssig reaktion ved hendes fravær eller genkomst.
4. Desorganiseret/desorienteret tilknytning: Lille Sarah virker ofte forvirret, når hendes bedsteforældre passer hende. Hun græder, når de forlader rummet, men når de kommer tilbage, undgår hun øjenkontakt og har svært ved at finde ro.

Se eventuelt også Psykologiske modeller og terapeutiske metoder