For at komme ud af hovedet under sex, skal du først forstå, hvad der foregår i dit hoved.
Ofte er det tanker om, hvordan man ser ud, om man gør det godt nok, eller om der er noget, man glemte at gøre.
For at komme ud af hovedet, skal du fokusere på din partner og på, hvad der føles godt for dig. Lad være med at tænke for meget på, hvordan det ser ud, og i stedet fokusere på, hvordan det føles.
Nyd din partner, og lad din partner nyde dig.
En god måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen på, er ved at bruge sine sanser. Hvis du bemærker du tænker over alt muligt, så tillad dig selv at give slip på tankerne, og flyt fokus til dine sanser. Hvordan ser din partner ud lige nu? Hvordan dufter han eller hun? Hvordan føles din partner? Hvordan føles din egen krop? Hvordan smager din partner? Hvilke lyde laver du og din partner?
Ved at fokusere på dine sanser og sanseindtryk, vil du hurtigere komme ned i kroppen og nyde sexen mere.